Gode og billige sommeroplevelser

Profilbillede
dato

Sommer er for mange lig med gode oplevelser, som der måske ikke lige er tid til i hverdagen. Sommerferien giver tid til og mulighed for at få en på opleveren, se nye steder og få nye indtryk.

Der er masser af gode og billige sommeroplevelser hen over sommeren, både i Aarhus og resten af landet. Det er altid en god idé at søge på nettet efter oplevelser i dit nærområde. Hvis du er på ferie, kan du også undersøge de kulturelle muligheder i det pågældende område. Mange steder er der et hyggeligt lokalt museum med en billig entrépris eller gratis oplevelser til sommerens besøgende.

I den vestlige del af Danmark er der dragefestival på stranden flere steder hen over sommeren. Der er oftest gratis adgang til disse events, da det foregår på stranden, hvor alle kan møde op og kigge på behørig afstand. Og så kan man jo kombinere det med en hyggelig dag på stranden.

I mange byer vises der film under åben himmel i sommerperioden. Ofte er der gratis adgang, og man kan selv tage snacks og drikkevarer med. Det er derfor et billigt alternativ til at tage i biografen, og samtidig er det ekstra hyggeligt og specielt at sidde udenfor og se en film. Hvis man er heldig, kan man nyde stjernehimlen imens.

I Danmark er sommeren meget præget af festivaler rundt omkring i landet. Billetterne er dog ofte ret dyre, og derfor er det ikke ligefrem en billig oplevelse. Hvis man gerne vil have gode musikoplevelser, men ikke har lyst til at bruge flere tusind kroner på et par dages intensiv festival, kan man fx købe et sæsonkort til Tivoli i København eller Aarhus.

Her er det populære fredagskoncept, at der sommeren igennem kommer kendte kunstnere og spiller. Hvis man har et sæsonkort, får man adgang til alle koncerterne. Et sæsonkort kan derfor hurtigt tjenes hjem og give en masse gode koncertoplevelser. Det er både billigere end en festivalbillet og koncertbilletter til alle kunstnerne enkeltvist.

En hyggelig aktivitet i sommerperioden kunne også være at tage på udflugt til en frugtplantage. Her kan man tage hen og plukke frugter eller bær selv. Det er en hyggelig og billig måde at få frisk frugt på samtidig med at man får frisk luft og sol. Man kan også finde steder, hvor man kan plukke blomster selv. Så kan man tage en flot sommerbuket med hjem til at pynte i huset.

Dette var blot et udpluk af billige og sjove sommeroplevelser, som ikke nødvendigvis belaster din pengepung alt for meget. Det varmere vejr og de lyse sommeraftener giver anledning til mange gode stunder. Det behøver ikke at være mere avanceret end at pakke en picnickurv og spise et måltid uden for i nye omgivelser eller at køre en tur til stranden og spise en is.

Men hvis du gerne vil have en sommer, hvor du ikke skal tænke på økonomien, så tag et lån hos KreditNU og få råd til en masse mindeværdige oplevelser og ferieminder.


Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen