Skab sikkerhed for dig og din ægtefælle

Profilbillede
dato

Havner du i en situation, hvor du ikke længere er i stand til at tage vare på dig selv, er det rigtig rart at have lavet en fremtidsfuldmagt på forkant - du kan nemlig ikke oprette den, når først sygdom eller ulykken er sket. Har du ikke en fremtidsfuldmagt, vil dine personlige og økonomiske interesser overgå til myndighederne.

En form for forsikring

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagtstype, som kun træder i kraft, hvis du ikke længere selv kan varetage dine økonomiske og personlige forhold. Den fungerer ligesom en forsikring, som du ligeledes er nødt til at tegne, før en eventuel ulykke indtræffer.

Kravene for at kunne oprette en fremtidsfuldmagt, er at du skal være fyldt 18 år. Derudover skal du være i stand til at handle fornuftsmæssigt, hvilket betyder, at du skal kunne forstå konsekvenserne af at oprette en fremtidsfuldmagt. Er du under værgemål, kan du ikke oprette en fremtidsfuldmagt.

Valg af repræsentanter

Når du opretter en fremtidsfuldmagt, skal du vælge, hvem du giver fremtidsfuldmagten til – disse kaldes for fremtidsfuldmægtige. Den eller de person(er) repræsenterer dig og handler på dine vegne, hvis fremtidsfuldmagten træder i kraft. De fremtidsfuldmægtige må ikke være under 18 år på tidspunktet, hvor fremtidsfuldmagten træder i kraft, og de må heller ikke selv være under værgemål eller have oprettet en fremtidsfuldmagt, som er trådt i kraft.

Du kan vælge flere fremtidsfuldmægtige, og hvorvidt de skal være sideordnede eller subsidiære/sekundære fuldmægtige. Sideordnede fuldmægtige er fuldmægtige, som hver især handler på dine vegne. De kan enten handle i forening eller varetage hver deres område. Subsidiære/sekundære fuldmægtige betyder, at de skal træde til, hvis de primære fremtidsfuldmægtige ikke kan varetage opgaven.

Fremtidsfuldmagten er personlig og der kan kun være én fuldmagtsgiver. Derfor skal hver ægtefælle oprette sin egen fremtidsfuldmagt. Hvis ikke de har oprettet en fremtidsfuldmagt, skal ægtefællerne søge værgemål for lovligt at kunne træffe beslutninger på hinandens vegne. Læs mere om fremtidsfuldmagt ægtefæller.

Opret fremtidsfuldmagt med Legal Desk

På Legal Desks hjemmeside kan du nemt oprette en fremtidsfuldmagt, hvor du angiver, hvad der skal være gældende. Så snart du har udfyldt formularen online og betalt, sørger Legal Desk for at registrere fremtidsfuldmagten i registret for fremtidsfuldmagter.

Det er vigtigt at få underskrevet fremtidsfuldmagten fysisk foran en notar for at gøre den gyldig. Dog vil fremtidsfuldmagten først træde i kraft, såfremt det skulle blive nødvendigt. Indtil da ligger fremtidsfuldmagten uvirksom hos Familieretshuset i Fremtidsfuldmagtsregistret.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen